BEK 943/2023 Art. 2
Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Energivirksomhed: Elhandelsvirksomheder, gasleverandører og varmeforsyningsvirksomheder. ¬2) Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger elektricitet til eller køber elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer, eller virksomhed, der sælger elektricitet på engrosmarkedet, og som er registreret i Datahub. 3) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyning med gas. 4) Varmeforsyningsvirksomhed: Virksomhed omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, der leverer opvarmet vand. 5) Indefrysning: Udskydelse af betaling for den del af energiregningen, der overstiger prisloftet, jf. lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger. 6) Energiregning: Faktura fra en energivirksomhed til en husstand eller en virksomhed. 7) Implementerings- og administrationsomkostninger: Omkostninger, der er direkte relateret til it-udvikling og andre nødvendige aktiviteter i forbindelse med energivirksomhedens implementering og administration af indefrysningsordningen, jf. lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger. Omkostningerne kan være afholdt til ekstern bistand eller internt i energivirksomheden. 8) Koncern: Alle enheder, som de jure eller de facto kontrolleres af én og samme enhed, som defineret i bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.