BEK 942/2023 Art. 17
Adgangen til at medtage, besidde og råde over egne penge
Indsatte må højst være i besiddelse af 3.000 kr. Hvis der er indført kontantløshed i arresthuset, jf. stk. 3, må de indsatte dog ikke være i besiddelse af kontante penge.
Stk. 2. Hvis det er påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, kan kriminalforsorgsområdet under hensyn til forholdene i arresthuset fastsætte en lavere beløbsgrænse end den i stk. 1 anførte. Kriminalforsorgsområdet kan ligeledes fastsætte begrænsninger med hensyn til hvilke betalingsenheder, de indsatte må være i besiddelse af.
Stk. 3. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan bestemme, at de indsatte i arresthuset ikke må være i besiddelse af kontante penge.