BEK 934/2023 Art. 4
Personer, der er idømt fængselsstraf eller forvaring
Ved indsættelse i arresthuset placeres de 15-17-årige efter en konkret vurdering på den afdeling, hvor hensynet til at beskytte den unge mod uheldig påvirkning bedst tilgodeses.
Stk. 2. Der skal udfærdiges notat om valg af afdeling og om de overvejelser, der ligger til grund for valget.
Stk. 3. Kriminalforsorgsområdet er forpligtet til at føre et særligt tilsyn med de 15-17-årige og herunder være opmærksom på, at de pågældende ikke udsættes for uheldig påvirkning fra medindsatte.
Stk. 4. Kriminalforsorgsområdet skal mindst hver 14. dag drøfte den indsattes forhold og vurdere, om der er grundlag for at foretage ændringer med hensyn til placering og gennemførelse af straffuldbyrdelsen i øvrigt.