BEK 927/2023 Art. 7
Anmeldelse af skader mv.
Forsikringsenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgen skal videresende en sag om personskade efter denne bekendtgørelse til Ulykkeforsikringsrådet, hvis 1) skadelidte er sikret efter denne bekendtgørelse, og 2) personskaden antages at kunne begrunde krav på ydelser efter arbejdsskadeforsikringslovens kapitel 9-14.
Stk. 2. Forsikringsenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse vedrørende stk. 1, nr. 1.
Stk. 3. Videresendes en sag om personskade efter stk. 1, træffer Ulykkesforsikringsrådet afgørelse om godtgørelse og erstatning efter arbejdsskadeforsikringslovens kapitel 9-14.