BEK 926/2023 Art. 5
Sagsbehandlingsregler
Når det kriminalforsorgsområde, hvorunder Kriminalforsorgen på Færøerne hører, træffer afgørelse om anbringelse i eller overførsel til fængsel eller arresthus i Danmark efter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2, nr. 1-4 eller 7, eller § 24, nr. 1-4 eller 7, skal der gøres notat, som indeholder oplysninger om 1) den trufne afgørelse og begrundelsen herfor, 2) dato for hvornår afgørelsen er meddelt den indsatte, 3) at den dømte er vejledt om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor dette fremgår af § 9, stk. 1, og om fristen for at indgive klage, jf. § 9, stk. 3, og 4) at den dømte er vejledt om, at den endelige administrative afgørelse om anbringelse i eller overførsel til fængsel eller arresthus i Danmark kan kræves indbragt for retten, jf. straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 10.