Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 908/2023 · Bekendtgørelse for Færøerne om gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i Færøerne Arrest (talsmandsbekendtgørelsen)

BEK 908/2023 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

Med henblik på forberedelse af de i § 1, stk. 2, nævnte drøftelser har en talsmand ret til kontakt med de medindsatte, den pågældende særligt repræsenterer, og, hvis der er valgt flere talsmænd i arresthuset, til kontakt med de andre talsmænd, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan fastsætte begrænsninger i den i stk. 1 nævnte ret, når ganske særlige forhold taler for det, herunder når 1) en talsmand er udelukket fra fællesskab efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 63, eller 2) to eller flere talsmænd er anbragt på hver sin afdeling i arresthuset for at forhindre undvigelse.

Stk. 3. Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at talsmænd på afdelinger, der har til formål at afsondre de dér placerede indsatte fra de øvrige indsatte i institutionen, ikke skal have mulighed for at have kontakt med de øvrige talsmænd, herunder en fælles talsmand, i arresthuset.