Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 905/2023 · Bekendtgørelse for Færøerne om adgangen til besøg m.v. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Færøerne Arrest (besøgsbekendtgørelsen)

BEK 905/2023 Art. 7

Besøg til indsatte i arresthuset

In KraftAmtlicher Text

Kriminalforsorgsområdet kan, under hensyn til forholdene i arresthuset og i det omfang ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor, fastsætte begrænsninger for, hvilke effekter de besøgende må medtage eller være i besiddelse af under besøget. Kriminalforsorgsområdet kan herunder fastsætte bestemmelser om, at de besøgende ikke må medbringe effekter, som er vanskelige at undersøge og andre effekter, som det ikke er de indsatte tilladt at have i arresthuset, jf. reglerne i genstandsbekendtgørelsen og forskrifter udstedt efter denne.

Stk. 2. Mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr samt tilbehør m.v. hertil må ikke medbringes ved besøg, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Er den besøgende advokat, må denne i forbindelse med besøget medbringe bærbar computer med en skærmstørrelse på over 10". Det er en forudsætning, at computeren fremvises og registreres, og at computeren er indstillet på flytilstand, således at al trådløs kommunikation er deaktiveret. Det er herudover en forudsætning, at advokaten 1) er beskikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag, eller 2) efter retsplejelovens § 741 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlig forsvarer.

Stk. 4. Kriminalforsorgsområdet skal på forhånd orientere besøgende om, hvad der ikke må medtages ved besøg og om, at der efter straffuldbyrdelseslovens § 73, stk. 2, kan ske konfiskation af genstande og penge, der søges indsmuglet til indsatte.