BEK 884/2023 Art. 14
Fællesskab i fællesskabsrum m.v. og cellefællesskab
Hvis den indsatte ikke har fællesskab efter § 9, skal den indsatte have adgang til cellefællesskab (styret fællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum) i fritiden. Det er en forudsætning, at der er en medindsat, der ønsker cellefællesskab med den pågældende. Hvis det findes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan cellefællesskab mellem flere end to indsatte undtagelsesvis tillades.
Stk. 2. Cellefællesskab mellem to eller flere bestemte indsatte efter stk. 1 forudsætter tilladelse fra personalet.
Stk. 3. En indsat kan kun udelukkes fra cellefællesskab, hvis enten betingelserne i straffuldbyrdelseslovens § 63 om udelukkelse fra fællesskab er opfyldt, eller den indsatte har fællesskab efter § 9.