BEK 883/2023 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Ligebehandlingsnævnet
BEK 883/2023 Art. 21
Afholdelse af møder og afgørelse af sagerne
Der deltager altid mindst 3 medlemmer i en afgørelse. Heraf skal det ene medlem være formanden eller en næstformand.
Stk. 2. Nævnet er beslutningsdygtigt, når alle 3 medlemmer er til stede. Afgørelser træffes ved stemmeflertal og i øvrigt i overensstemmelse med retsplejelovens § 216, stk. 1.
Stk. 3. Ved behandlingen af principielle sager kan formanden beslutte, at der skal deltage yderligere 2 medlemmer.
Stk. 4. Formanden beslutter fordelingen af sagerne mellem formand og næstformænd, samt hvilke medlemmer der skal deltage i behandlingen af en sag. Formanden kan bemyndige sekretariatet til at fordele sagerne og sammensætte nævnet til den enkelte sag.
Stk. 5. Skønnes en sag at kunne afgøres i overensstemmelse med fast rets- eller nævnspraksis, kan afgørelsen træffes af et medlem af formandskabet alene.