BEK 861/2023 · Bekendtgørelse for Grønland om folkeregistrering m.v.
BEK 861/2023 Art. 12
Registrering under særlige vejkoder
En person, der opgiver sin bopæl, skal fra fraflytningsdagen registreres under vejkoder i intervallet 9900-9939, jf. dog nr. 5, i sin hidtidige opholdskommune i følgende tilfælde: 1) I perioder, hvor den pågældende intet fast opholdssted har eller er forsvundet, jf. § 6, stk. 4 og 5, i lov om Det Centrale Personregister, som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning. 2) Under indsættelse eller anbringelse i en af kriminalforsorgens institutioner, jf. § 7, stk. 2. 3) Ved fraflytning til et andet nordisk land eller Færøerne og indtil modtagelse af underretning om registrering som tilflyttet dette land, jf. § 10, stk. 2. 4) Ved underretning fra et andet nordisk land eller Færøerne om, at en person ikke skal registreres som tilflyttet dette land, hvis dette skyldes, at vedkommende ifølge de dér gældende regler ikke skal registreres som bosat trods ophold i landet, jf. § 10, stk. 4. 5) Personer under særlig adressebeskyttelse, jf. § 6, stk. 6, i lov om Det Centrale Personregister, som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, registreres under vejkode 9962. 6) Ansatte i Grønlands selvstyre, som er beordret til tjeneste uden for riget, jf. § 24, stk. 5, i lov om Det Centrale Personregister, og deres familie, jf. lovens § 24, stk. 6, som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, registreres under vejkode 9953.