BEK 814/2023 Art. 8
Søfartsstyrelsen kan stille krav om dokumentation for, at forsikringsgiveren har ret til at drive forsikringsvirksomhed og er godkendt af forsikringstilsynet i det land, hvor virksomheden har sin forretningsadresse eller hovedsæde, samt at forsikringen lever op til kravene i denne bekendtgørelse. Søfartsstyrelsen kan i særlige tilfælde for forsikringer og garantier, som er omfattet af § 5, stk. 1, nr. 3, stille krav om, at det tillige dokumenteres, at det pågældende selskab m.v. er solvent og kan opfylde sine forpligtelser. Søfartsstyrelsen kan også afvise at udstede godkendelse eller tilbagekalde en allerede udstedt godkendelse, hvis styrelsen kommer i besiddelse af oplysninger, der sandsynliggør, at der er en risiko for, at den pågældende virksomhed eller det pågældende selskab ikke kan opfylde sine forpligtelser.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan tidbegrænse og betinge godkendelsen af de i § 5, stk. 1, nr. 3, nævnte forsikringer og garantier.
Stk. 3. Sker der ændringer, der har betydning for forsikringen eller den anden tilsvarende sikkerheds dækning, har skibets reder pligt til at underrette Søfartsstyrelsen straks efter at denne får kendskab til dette.