BEK 802/2023 · Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed på virksomheder i Grønland
BEK 802/2023 Art. 18
Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation
De operationelle, dvs. daglige opgaver udføres af arbejdsmiljøgruppen inden for den del af virksomheden, som arbejdsmiljøgruppen dækker, jf. dog § 11.
Stk. 2. Opgaverne består i at: 1) Varetage og deltage i aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici. 2) Deltage i planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet og deltage i udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelse om arbejdspladsvurdering i Grønland. 3) Kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. 4) Kontrollere, at der gives effektiv oplæring og instruktion tilpasset de ansattes behov. 5) Deltage i undersøgelse af ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil og anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. 6) Påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed. 7) Virke som kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget. 8) Forelægge sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, som arbejdsmiljøgruppen ikke kan løse, eller som er generelle for virksomheden, for arbejdsmiljøudvalget.