BEK 798/2023 · Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder i Grønland
BEK 798/2023 Art. 18
Nedstyrtnings- og nedskridningsfare
Udgravninger, brønde, tunneler og andre underjordiske anlæg, herunder krybekældre, hvori der foregår arbejde eller færdsel, skal på forsvarlig måde sikres mod sammenstyrtning og nedskridning af materialer samt evt. fare i forbindelse med indtrængen af vand, flydesand m.v.
Stk. 2. Det skal sikres, at der under arbejdet er mulighed for hurtig flugt i fornødent omfang og sikre op- og nedgange i passende antal og placering.
Stk. 3. Kanten af udgravninger, skal friholdes i passende afstand for oplæg af materialer og for kørsel. Afstanden skal normalt mindst være 1 meter.