BEK 798/2023 · Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder i Grønland
BEK 798/2023 Art. 13
Almindelige bestemmelser
Skure, pavilloner og lign., herunder skurvogne og lign. med velfærdsfaciliteter, skal være placeret, hvor de er mindst muligt udsat for nedstyrtende materialer, støv og anden luftforurening, støj, vibrationer, ildelugt m.v.
Stk. 2. Skurene m.v. skal være placeret således, at tilstrækkelig tilgang af dagslys ikke er hindret, og så der fra det enkelte skur på terræn er flugtvej i mindst 2 retninger til frit terræn. Flugtveje fra skurene skal have en bredde på mindst 2 meter og holdes frit passable.
Stk. 3. Skurene m.v. skal være opstillet stabilt med vandrette gulve. Der skal være opsat forsvarlige trapper fra døre til terræn, og alle døre til det fri skal åbne udad.