BEK 774/2023 · Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab
BEK 774/2023 Art. 8
Eksamen m.v.
Prøver placeres i forbindelse med afslutning af et semester.
Stk. 2. Institutionerne fastsætter i studieordningens institutionsdel de mål for læringsudbytte, som prøves efter stk. 1.
Stk. 3. Der er mødepligt til praktikken. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i praktikken.
Stk. 4. I øvrigt gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).