Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 774/2023 · Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab

BEK 774/2023 Art. 3

Varighed, struktur og tilrettelæggelse

In KraftAmtlicher Text

Uddannelsesinstitutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen og organisationen, der stiller praktiksted (klinisk uddannelsessted) til rådighed samarbejder på alle niveauer med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og praktikken (den kliniske uddannelse). Institutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Samarbejdet mellem institutionen og praktikinstitutionen skal være beskrevet i forpligtende aftaler, som er udar- bejdet i fællesskab, og som skal offentliggøres på institutionens hjemmeside.

Stk. 3. Institutionen skal godkende praktikstedet. Et praktiksted udgør et ledelsesmæssigt afgrænset område, som er godkendt af institutionen, jf. kriterierne herfor i studieordningen.

Stk. 4. Praktikstedet er over for institutionen ansvarlig for gennemførelsen af praktikken i henhold til retningslinjer fastsat af institutionen.

Stk. 5. Det er en forudsætning for godkendelse af praktikstedet, at der er tilknyttet kliniske vejledere, der er jordemødre, og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse.

Stk. 6. Det er tillige en forudsætning for godkendelse af praktikken, at den opfylder følgende: 1) Ved praktik forstås den del af uddannelsen, hvor den studerende i direkte kontakt med raske eller syge enkeltpersoner eller grupper lærer at planlægge, yde og vurdere den samlede jordemoderindsats. 2) Praktikken finder sted på regionale, kommunale og private institutioner samt andre relevante institutioner, herunder i private hjem, og foregår under supervision og vejledning. 3) Udvalgte elementer af praktikken kan i begrænset omfang og f.eks. som forberedelse til patientkontakt tilrettelægges i et færdighedslaboratorium eller simulationslaboratorium, men kan ikke erstatte direkte patientkontakt i den kliniske afdeling/institution.