Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 774/2023 · Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab

BEK 774/2023 Art. 1

Formål

In KraftAmtlicher Text

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt inden for jordemoderens virksomhedsområde, herunder indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde, ledelse og administrativt arbejde og deltage i forsknings- og udviklingsarbejde. Den uddannede kvalificeres til at kunne levere sundhedsydelser i forbindelse med familieplanlægning, familiedannelse og seksuel og reproduktiv sundhed samt til at kunne yde omsorg gennem sundhedsfremme, forebyggelse, risikoopsporing, diagnosticering, pleje og behandling, centreret om den enkelte borger samt at kunne fremme og understøtte evidensbaseret praksis samt tiltag, der styrker folkesundheden. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

Stk. 3. Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for jordemoderens fagområde og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod.

Stk. 4. Den uddannede skal opfylde kravene som beskrevet i EU-direktiv 2013/55/EU samt cirkulære om jordemodervirksomhed nr. 149 af 8. august 2001.