Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 694/2023 · Bekendtgørelse om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme m.v.

BEK 694/2023 Art. 13

In KraftAmtlicher Text

Tildeling og udbetaling af erstatning m.v. efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, til ejere af virksomheder, der beskæftiger sig med primær landbrugsproduktion, jf. artikel 2, nr. 44, i forordning nr. 2022/2472 og pkt. (46) i afsnit 2.4. i Kommissionens retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (2022/C 485/01), forudsætter, at: 1) Virksomheden er en SMV, som defineret i artikel 2, nr. 52, eller en stor virksomhed, som defineret i artikel 2, nr. 34, jf. bilag I, til forordning nr. 2022/2472. 2) Virksomheden har efterkommet eventuelle tilbagebetalingspåbud udstedt af Europa-Kommissionen i en eller flere afgørelser, hvor statsstøtte ydet af de danske myndigheder er fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked. 3) Virksomheden ikke har fået eller agter at få dækning for samme omkostninger m.v. fra anden side, herunder ved betalinger modtaget under andre nationale eller EU-foranstaltninger eller forsikringer, som medfører overskridelse af den maksimale støtteintensitet, der er fastsat i artikel 26, stk. 15, i forordning nr. 2022/2472 og pkt. (378) i afsnit 1.2.1.3. i Kommissionens retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (2022/C 485/01). 4) Virksomheden ikke allerede var kriseramt, jf. artikel 2, nr. 59, i forordning nr. 2022/2472 og pkt. (63) i afsnit 2.4. i Kommissionens retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (2022/C 485/01), forud for angrebet af dyresygdommen.

Stk. 2. Tildeling og udbetaling af erstatning m.v. efter § 1, stk. 1-3 forudsætter, at virksomheden overholder artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.