BEK 687/2023 · Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører
BEK 687/2023 Art. 10
Adgang og optag
En uddannelsesinstitution kan tillade, at en studerende på den grundlæggende maritime uddannelse til kystskipper kan fortsætte på skibsføreruddannelsen umiddelbart efter uddannelsen til kystkipper, selv om ansøgeren ikke har gennemført et eller flere af følgende elementer i uddannelsen til kystskipper: 1) Kursus i Restricted Operator’s Certificate (ROC). 2) Kursus i brandledelse i skibe. 3) Sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori B.
Stk. 2. En studerende, der er optaget uden det i stk. 1, nr. 2, nævnte kursus, skal have mulighed for at tage dette kursus i løbet af uddannelsen til skibsfører.
Stk. 3. Såfremt ansøgeren mangler praktiktid, der efter endt uddannelse kvalificerer den studerende til opnåelse af sønæringsbevis i henhold til § 1, stk. 2, kan denne gennemføres i løbet af uddannelsen eller efter uddannelsen, som praktik efter gældende regler.