BEK 668/2023 · Bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut
BEK 668/2023 Art. 42
Regnskaber i kapitalcentre
Under posten udlån, jf. § 41, nr. 1, litra a, skal føres lån mod pant i skibe, der er ydet på grundlag af lov om et skibsfinansieringsinstitut.
Stk. 2. Den restgæld på lån, der anføres, jf. stk. 1, skal individualiseres og henføres direkte til det enkelte kapitalcenter.
Stk. 3. Individuelle nedskrivninger på udlån og restancer på udlån skal individualiseres og henføres direkte til det pågældende kapitalcenter.
Stk. 4. Gruppevise nedskrivninger på udlån skal fordeles på de enkelte kapitalcentre.
Stk. 5. Lånemidler optaget til brug for at opfylde kravet om at stille supplerende sikkerhed skal henføres til det kapitalcenter, som midlerne hører til.
Stk. 6. Tilgodehavende renter på udlån skal individualiseres og henføres direkte til det enkelte kapitalcenter.
Stk. 7. Såfremt summen af kapitalcentrets individualiserede passiver, jf. § 41, nr. 2, litra d, overstiger summen af kapitalcentrets individualiserede aktiver, jf. § 41, nr. 1, litra d, skal kapitalcentret residualt tildeles ikke-individualiserede aktiver i et sådant omfang, at kapitalcentrets sum af aktiver og passiver er identiske og danner kapitalcenterets delbalance.