Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 647/2023 · Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af katte

BEK 647/2023 Art. 31

Generelle bestemmelser om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater

In KraftAmtlicher Text

Den virksomhedsansvarlige skal have en sådan erfaring og faglig viden, at virksomheden kan drives dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt og sådan, at virksomhedens kunder kan vejledes og rådgives om forsvarligt hold af kattene. Den virksomhedsansvarlige skal have gennemført en uddannelse vedrørende håndtering af katte og herved have erhvervet den nødvendige viden om følgende emner: 1) Den gældende lovgivning om dyrevelfærd og indførsel af katte. 2) Katteadfærd og kattevelfærd. 3) Pasning og transport af katte. 4) Hygiejne, rengøring, desinfektion og affaldshåndtering. 5) Ernæringslæse og foderhåndtering. 6) Smittebeskyttelse for katte. 7) Håndtering af katte. 8) Kattes følsomhed over for miljøpåvirkninger og stress. 9) Sygdomslære og håndtering af skader.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen godkender uddannelser omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for personer, der kan dokumentere, at de i en sammenhængende periode på 1 år inden for de sidste 5 år har haft det daglige ansvar for en virksomhed svarende til en virksomhed omfattet af § 13.

Stk. 4. Dokumentation for de i stk. 3 nævnte forhold skal efter anmodning forevises for Fødevarestyrelsen.