BEK 640/2023 Art. 3
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Fyringsanlæg: En teknisk indretning, hvori fast brændsel afbrændes med henblik på anvendelse af den frembragte varme, herunder brændeovne, pejseindsatse, kedler, pillefyr, masseovne, kakkelovne m.v. 2) Brændeovn: Et fyringsanlæg med låge eller låger designet til at afgive varme direkte til omgivelserne. 3) Pejseindsats: Fyringsanlæg med låge eller låger designet til at blive installeret i en ildstedsåbning. 4) Område med kollektiv varmeforsyning: Et område, der er udlagt til gas- eller fjernvarmeforsyning ved et projekt godkendt af kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning. 5) Gasdistributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distributionsfunktion vedrørende gas, som er omfattet af § 6, stk. 1, nr. 6, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 423 af 19. april 2023. 6) Varmedistributionsvirksomhed: Enhver fysisk eller juridisk person, der driver anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november 2021.