BEK 636/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til ETCS-udrustning af godslokomotiver
BEK 636/2023 Art. 18
Hvis godslokomotivet sælges, og kriterierne i § 8, nr. 1, litra a-c fortsat er opfyldt, kan den nye ejer ved tilsvarende sikkerhedsstillelse i form af en bankgaranti samt opfyldelse af reglerne i denne bekendtgørelse fastholde tilsagn om tilskud og eventuelt udbetalt tilskud. Såfremt dette ikke ønskes, frafaldes tilsagn om tilskud og eventuelt udbetalt tilskud skal tilbagebetales af modtageren, jf. § 16.
Stk. 2. I tilfælde af konkurs hos ansøger vil der, såfremt der er udbetalt støtte, og kriterierne efter denne bekendtgørelse ikke er opfyldt, blive anmeldt et krav i konkursboet om tilbagebetaling af den udbetalte støtte, ligesom Banedanmark vil søge fyldestgørelse i bankgaranti i det omfang, denne ikke er frigivet på konkurstidspunktet.
Stk. 3. Sælger konkursboet godslokomotivet, kan den nye ejer ved tilsvarende sikkerhedsstillelse i form af bankgaranti samt opfyldelse af de relevante ansøgningskriterier efter denne bekendtgørelse fastholde tilsagn om tilskud og eventuelt udbetalt tilskud.
Stk. 4. Såfremt konkursboet eller en ny ejer ikke ønsker at indtræde i betingelserne for tilsagn, bortfalder tilsagn, og eventuelt udbetalt støtte skal tilbagebetales.