BEK 615/2023 · Bekendtgørelse om Dansk e-Infrastruktur Konsortiums opgaver og organisering m.v.
BEK 615/2023 Art. 2
DeiC træffer beslutning om udvikling og drift på følgende områder: 1) Fælles forskningsnetværk for de danske universiteter og øvrige relevante uddannelses- og forskningsinstitutioner. 2) Fælles digitale infrastrukturtjenester for de danske universiteter og øvrige relevante uddannelses- og forskningsinstitutioner. 3) Fælles cyber- og informationssikkerhedsydelser for de danske universiteter og øvrige relevante institutioner. 4) Fælles beregnings- og lagringsfaciliteter for de danske universiteter, herunder tildeling.
Stk. 2. DeiC udvikler en strategi for håndtering af forskningsdata og nationale datalagre.
Stk. 3. DeiC forvalter og udmønter midler til national digital forskningsinfrastruktur.
Stk. 4. DeiC koordinerer deltagelse i nationale og internationale samarbejder om digital forskningsinfrastruktur.
Stk. 5. DeiC rådgiver uddannelses- og forskningsministeren og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om digital forskningsinfrastruktur.