BEK 611/2023 Art. 8
Ind- og udførsel af varer i samhandelsområdet
Operatører, der indfører animalske biprodukter og afledte produkter til Danmark fra andre lande i samhandelsområdet, skal sikre, at indførslen kun sker, såfremt bestemmelsesstedet har modtaget en forudgående tilladelse fra Fødevarestyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1, finder kun anvendelse ved indførsel af følgende animalske biprodukter og afledte produkter: 1) Kategori 1 materiale. 2) Kategori 2 materiale. 3) Kød- og benmel afledt af kategori 1 eller 2 materiale. 4) Animalsk fedt afledt af kategori 1 eller 2 materiale.
Stk. 3. Der kan ansøges om tilladelse fra Fødevarestyrelsen via www.fvst.dk/kontakt .
Stk. 4. Fødevarestyrelsen kan afvise at udstede en tilladelse eller vælge at fastsætte yderlige vilkår for indførslen ud fra hensynet til beskyttelsen af folke-og dyresundheden.