BEK 591/2023 Art. 5
Den ansatte, der tiltræder tjeneste i skib, skal medbringe eller inden skibets afgang fremskaffe en kopi af sin ansættelsesaftale til skibsføreren, der opbevarer den om bord, så længe den ansatte gør tjeneste om bord. Den søfarendes underskrift skal fremgå af kopien.
Stk. 2. På skibe, der sejler i international fart, skal standardudgaven af ansættelsesaftalen som minimum være tilgængelig om bord på engelsk.
Stk. 3. Hvis en kollektiv overenskomst udgør hele eller en del af den ansattes ansættelsesaftale, skal rederen sikre, at der er en kopi af denne overenskomst til rådighed om bord. For de skibe, der sejler i international fart skal de dele af den eller de kollektive overenskomster, der er genstand for en havnestatsinspektion og gældende for de ansatte om bord, foreligge på engelsk.