Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 583/2023 · Bekendtgørelse om Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab, tilskud, regnskab og revision m.v.

BEK 583/2023 Art. 3

In KraftAmtlicher Text

Tilskud fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er betinget af, at: 1) Tænketanken til stadighed opfylder krav, der er stillet efter de bevillingsretslige regler for ydelse af statslige tilskud til selvejende institutioner, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.4.9, og for personale og personaleudgifter, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.5.3-2.5.5. 2) Tænketanken følger statens regler for rejser, personale og personaleudgifter, herunder løn- og ansættelsesvilkår. Tænketanken er derudover ikke omfattet af budgetvejledningens regler for disponering, jf. dog nummer 1. Tænketanken fastlægger egne regler for indkøb, idet reglerne om udbud af indkøb af varer, tjenesteydelser m.v. i det offentlige til stadighed overholdes. 3) Tænketanken følger reglerne for regnskabets førelse og aflæggelse i henhold til statsregnskabsloven, bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. og denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Øvrige indtægter og tilskud, jf. § 2, stk. 3, må ikke anvendes til finansiering af tænketankens administrationsudgifter, herunder også udgifter til revision samt til eventuel regnskabskontrol.

Stk. 3. Alle indtægter og tilskud, jf. § 2, stk. 3, skal anbringes på en konto i et anerkendt pengeinstitut til bedst mulig forrentning under hensyntagen til den nødvendige likviditet og sikkerhed.