BEK 577/2023 · Bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber
BEK 577/2023 Art. 24
Fusion og spaltning
Hvis et gasdistributionsselskab spaltes, opgøres indtægtsrammerne for den resterende del af reguleringsperioden for de enkelte spaltede gasdistributionsselskaber på grundlag af den del af indtægtsrammen, herunder den del af omkostnings- og forrentningsrammen, som kan henføres til hver af disse gasdistributionsselskaber.
Stk. 2. Spaltning af forrentningsrammen sker ved en opdeling af gasdistributionsselskabets aktivbase til forrentning.
Stk. 3. Ved beregning af indtægtsrammerne for den efterfølgende reguleringsperiode efter reglerne i kapitel 2 opgøres omkostninger og samlede aktiver til forrentning for hver af de spaltede gasdistributionsselskaber på baggrund af de gennemsnitlige årlige omkostninger, omkostninger i henhold til planen for det fremadrettede behov for distributionskapacitet og systemudvikling og gennemsnitlige årlige værdier af aktivbasen til forrentning, der kan henføres til den pågældende gasdistributionsselskab i hele den reguleringsperiode, hvori spaltningen er gennemført.