Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 577/2023 · Bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber

BEK 577/2023 Art. 20

Værdiopgørelse og afskrivning m.v.

In KraftAmtlicher Text

Afskrivninger på aktiver, som anvendes ved udførelse af distributionsaktiviteter, og som idriftsættes fra og med den 1. januar 2005, beregnes på grundlag af de bogførte anskaffelsespriser inklusive hensættelser til abandonment samt eventuelle finansieringsomkostninger fra og med 2005.

Stk. 2. Afskrivninger efter stk. 1 beregnes som lige store årlige beløb over anlæggenes forventede økonomiske og tekniske levetid inden for den i bilag 1 angivne standardlevetid, jf. dog stk. 6.

Stk. 3. Afholdte udgifter, der tilfører et materielt anlægsaktiv nye eller forbedrede egenskaber eller på anden måde forøger det pågældende aktivs nytteværdi eller forlænger anlæggets levetid, klassificeres som forbedringsudgifter og tillægges det pågældende aktivs anskaffelsesværdi.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte forbedringsudgifter afskrives med lige store årlige beløb over anlæggets restlevetid efter forbedringen, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. Aktiver, der skrottes, straksafskrives og udgår af afskrivningsgrundlaget.

Stk. 6. Såfremt gasdistributionsselskabet ønsker at ændre afskrivningsprincip eller afskrivningsperiode, skal det nye afskrivningsprincip eller afskrivningsperiode anmeldes til Forsyningstilsynets godkendelse. En ændring godkendes, såfremt gasdistributionsselskabet kan sandsynliggøre, at ændringen i afskrivningsperioden fører til en lavere gennemsnitlig tarif målt i kr. pr. kubikmeter end det maksimum, der må forudses ved afslutningen af den oprindelige afskrivningsperiode uden ændring af afskrivningsprincip eller afskrivningsperiode, set i lyset af den fremtidige forventede transport af gas. Ændringen kan på kort sigt føre til en højere gennemsnitlig tarif end før ændringen. Ændringen vil have virkning fra det efterfølgende reguleringsår.

Stk. 7. Gasdistributionsselskabet begrunder sin forventede fremtidige afsætning af gas ud fra konkrete markedsmæssige og politiske rammevilkår, f.eks. Energistyrelsens prognoser for energiforbruget, underbyggede prognoser fra gassektoren eller politiske aftaler af betydning for gasforbrugets udvikling.