BEK 577/2023 · Bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber
BEK 577/2023 Art. 11
Justeringer af rammer
Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning et gasdistributionsselskabs omkostningsramme og justerer forrentningsgrundlaget i reguleringsåret, såfremt et gasdistributionsselskab får meromkostninger som følge af opgaver nævnt i stk. 3.
Stk. 2. Forsyningstilsynet nedsætter et gasdistributionsselskabs omkostningsramme og justerer forrentningsgrundlaget i reguleringsåret, såfremt et gasdistributionsselskab får færre omkostninger som følge af ændrede opgaver nævnt i stk. 3.
Stk. 3. Følgende opgaver, jf. stk. 1 og 2, giver anledning til justering af et gasdistributionsselskabs omkostningsramme og forrentningsgrundlag i reguleringsåret: 1) Omkostninger, som gasdistributionsselskabet er pålagt i henhold til § 30 a, stk. 2, og § 44, stk. 1, i lov om gasforsyning. 2) Omkostninger, som gasdistributionsselskabet er pålagt i henhold lov om sikkerhed for gasanlæg og gasinstallationer (gassikkerhedsloven). 3) Omkostninger til tab i gasdistributionssystemer.
Stk. 4. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om justering, jf. stk. 1 og 2, af et gasdistributionsselskabs omkostningsramme og forrentningsgrundlaget i reguleringsåret, hvis der sker væsentlige ændringer i størrelsen af de omkostninger eller væsentlig ændring i forrentningsgrundlaget, som er lagt til grund ved udmelding af den foreløbige indtægtsramme, jf. § 8.