Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 571/2023 · Bekendtgørelse om udledning i havet af stoffer og materialer fra offshore olie- og gasanlæg og om monitering i havet omkring anlæggene

BEK 571/2023 Art. 21

Straf

In KraftAmtlicher Text

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde, den der 1) udleder stoffer og materialer fra et havanlæg uden tilladelse fra Miljøstyrelsen, jf. § 3, eller i strid med reglerne i §§ 7-9, 2) tilsidesætter vilkår, som er fastsat i tilladelsen, jfr. § 10, 3) undlader at følge påbud fra Miljøstyrelsen om at udføre undersøgelser eller iværksætte foranstaltninger, jf. § 11, og 4) undlader at indsende planer, etablere mulighed for udtagning af prøver, gennemføre vurderinger, stille transport, kost og logi mv. til rådighed, meddele oplysninger eller afgive prøver, jf. §§ 12 -13 og §§ 15-17.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.