Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 571/2023 · Bekendtgørelse om udledning i havet af stoffer og materialer fra offshore olie- og gasanlæg og om monitering i havet omkring anlæggene

BEK 571/2023 Art. 10

Tilladelsesordning

In KraftAmtlicher Text

Miljøstyrelsen fastsætter vilkår for den i § 3 nævnte tilladelse.

Stk. 2. Vilkårene skal sikre, at kravene i §§ 6-9 opfyldes, og skal som minimum omfatte følgende: 1) Vilkår om tilladte mængder og eventuelle krav til koncentrationer af de stoffer og materialer, som kan udledes fra de enkelte olie- og gasanlæg. 2) Vilkår om tiltag til at forebygge og begrænse forureningen, herunder ved anvendelse af BAT og BEP. 3) Vilkår om prøvetagninger og analyser til bestemmelse af mængder og koncentrationer af stoffer og materialer, der udledes. 4) Vilkår om ekstern verifikation af laboratorie-procedurer og -praksis på offshorelaboratorier og behandling af analyse-resultater onshore med henblik på vurdering af overholdelse af tilladelsens vilkår. 5) Vilkår om egenkontrol og om rapportering til Miljøstyrelsen, herunder om indberetning af oplysninger til brug for Miljøstyrelsens årlige rapport til OSPAR. 6) Vilkår om indberetning til tilsynsmyndigheden, hvis vilkårene ikke overholdes og om, at operatøren straks skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes. 7) Vilkår om, hvordan operatøren skal forholde sig i unormale eller ustabile driftssituationer. 8) Vilkår om miljøledelse i forhold til udledning af stoffer og materialer efter Miljøstyrelsens nærmere anvisning.