Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 567/2023 · Bekendtgørelse om adgang til beredskabstjenester via alarmkommunikation

BEK 567/2023 Art. 9

Krav til udbydere af nummerbaserede elektroniske kommunikationstjenester og talekommunikationstjenester og udbydere eller ejere af elektroniske kommunikationsnet

In KraftAmtlicher Text

Hvis kravene i §§ 3, 5-6 og 8 ikke opfyldes af en ejer af et elektronisk kommunikationsnet, der anvendes til talekommunikation, fordi der ikke er mulighed for at foretage opkald til telefonnumre i den danske nummerplan, skal den pågældende ejer oplyse brugerne af det elektroniske kommunikationsnet herom.

Stk. 2. Hvis kravene i §§ 3, 5-6 og 8 ikke opfyldes af en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller nummerbaserede elektroniske kommunikationstjenester, fordi der ikke er mulighed for at foretage opkald til telefonnumre i den danske nummerplan, skal den pågældende udbyder senest ved indgåelse af aftalen om tilslutning til nettet eller tjenesten oplyse slutbrugerne herom.

Stk. 3. Hvis der for en ejer af et elektronisk kommunikationsnet gælder særlige tekniske begrænsninger, som kan have betydning for validiteten af stedbestemmelsesoplysninger, jf. § 6, stk. 1, nr. 3, skal den pågældende ejer oplyse brugerne af det elektroniske kommunikationsnet herom.

Stk. 4. Hvis der for en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller nummerbaserede elektroniske kommunikationstjenester gælder særlige tekniske begrænsninger, som kan have betydning for validiteten af stedbestemmelsesoplysninger, jf. § 6, stk. 1, nr. 3, skal den pågældende udbyder senest ved indgåelse af aftalen om tilslutning til det elektroniske kommunikationsnet eller den nummerbaserede elektroniske kommunikationstjeneste oplyse slutbrugerne herom. I eksisterende aftaler, hvor der ikke i forbindelse med aftaleindgåelsen er givet oplysninger i overensstemmelse med stk. 2, skal den pågældende udbyder give slutbrugerne særskilt underretning om de pågældende forhold og deres betydning for validiteten af stedbestemmelsesoplysninger.