BEK 566/2023 · Bekendtgørelse om slutbrugerrettigheder på teleområdet
BEK 566/2023 Art. 6
Fælles vilkår for erhvervsmæssigt udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til slutbrugere
Erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal sikre, at slutbrugere varsles om ændringer i de vilkår og relevante priser, der gælder for udbuddet, således at slutbrugeren får mulighed for at opsige aftalen uden omkostninger senest med virkning fra det tidspunkt, hvor ændringen træder i kraft. Ændringer af rent begunstigende karakter, herunder f.eks. generelle nedsættelser af priser, kan gennemføres uden forudgående varsel.
Stk. 2. Varslet om ændringer efter stk. 1 skal være på mindst 1 måned og indeholde oplysning om slutbrugerens ret til at opsige aftalen. Varslet skal være klart og forståeligt og skal gives på et varigt medium.
Stk. 3. Slutbrugeren kan opsige aftalen efter stk. 1 indtil 1 måned efter varslingen.
Stk. 4. Stk. 1 gælder også ved udbud af maskine til maskine-tjenester for forbrugere, mikrovirksomheder, små virksomheder og nonprofitorganisationer.