BEK 549/2023 · Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger
BEK 549/2023 Art. 9
Udarbejdelse, udlevering og opbevaring af energimærkning
Energimærkningen skal udarbejdes i en standardiseret energimærkningsrapport for pågældende bygningskategori. Energimærkningsrapporter genereres af Energistyrelsen og offentliggøres af Energistyrelsen.
Stk. 2. Det certificerede energimærkningsfirma skal i elektronisk form indberette de oplysninger, der indgår i en energimærkning til Energistyrelsen.
Stk. 3. En energimærkning får gyldighed, når det certificerede energimærkningsfirma efter stk. 2 har indberettet de oplysninger, der indgår i energimærkningen, til Energistyrelsen, og Energistyrelsen derefter har sendt energimærkningsrapporten med energimærkningsnummer til det certificerede energimærkningsfirma. Energistyrelsen kan afvise indberetningen og afslå tildeling af et energimærkningsnummer, hvis energimærkningen ikke opfylder Energistyrelsens retningslinjer, jf. §§ 11 og 12.
Stk. 4. Det certificerede energimærkningsfirma skal opbevare dokumentation for den gennemførte energimærkning i energimærkets gyldighedsperiode, jf. § 15. Forpligtelsen til at opbevare den nævnte dokumentation i energimærkets gyldighedsperiode, jf. § 15 ophører ikke, hvis firmaet ophører med at være certificeret energimærkningsfirma.