Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 544/2023 · Bekendtgørelse om foderkontrol, kædekontrol og fodervirksomheder med certificeret kvalitetsstyringssystem

BEK 544/2023 Art. 5

Fodervirksomheder med certificeret kvalitetsstyringssystem

In KraftAmtlicher Text

Fodervirksomheder, som har et certificeret kvalitetsstyringssystem, og for hvem Fødevarestyrelsen har fastlagt en standardfrekvens for antal årlige frekvensbaserede basiskontroller på mindst 1, kan efter ansøgning få nedsat antal årlige frekvensbaserede basiskontroller, jf. bilag 3.

Stk. 2. Det certificerede kvalitetsstyringssystem skal dække alle virksomhedens foderaktiviteter og alle de for aktiviteterne relevante krav i foderlovgivningen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. De særlige lovgivningsmæssige krav til eksport til tredjelande, import fra tredjelande samt økologi kan virksomheden dog helt eller delvist undtage fra det certificerede kvalitetsstyringssystem. Virksomheden kan ansøge om, at en foderaktivitet ikke er omfattet af det certificerede kvalitetsstyringssystem, hvis aktiviteten kun udgør en meget begrænset del af virksomhedens samlede foderaktiviteter, og aktiviteten ikke har direkte betydning for fodersikkerheden.

Stk. 4. Hvis flere fodervirksomheder er omfattet af samme certificerede kvalitetsstyringssystem, kan Fødevarestyrelsen endvidere tillade, at styringen af én eller flere foderaktiviteter foretages samlet på én af fodervirksomhederne.

Stk. 5. Certificeringen skal være foretaget af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af et akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA's (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Certificeringsorganet skal være akkrediteret til at certificere efter den eller de standarder, som udgør grundlaget for kvalitetsstyringssystemet.

Stk. 6. Nedsættelsen af antal årlige frekvensbaserede basiskontroller får virkning, når Fødevarestyrelsen efter ansøgningen har registreret, at virksomheden har et certificeret kvalitetsstyringssystem.