BEK 544/2023 Art. 10
Fodervirksomheder med certificeret kvalitetsstyringssystem
Fødevarestyrelsens kædekontrol indebærer, at kontrol med de dele af foderlovgivningen, hvor kædehovedkontoret har ansvaret og varetager styringen, foretages i kædehovedkontoret.
Stk. 2. For kæder med kædevirksomheder omfattet af frekvensbaseret basiskontrol, og hvor kædehovedkontoret har ansvaret for risikoanalyse og egenkontrolprogram for samtlige virksomheder omfattet af kæden, nedsætter Fødevarestyrelsen det samlede antal frekvensbaserede basiskontroller med 1/3, hvis virksomhederne i kæden i de foregående 24 måneder har haft en højere regelefterlevelse end gennemsnittet af fodervirksomheder. Ved regelefterlevelse forstås i denne sammenhæng den andel af det samlede antal kontrolrapporter, som er uden anmærkninger. Regelefterlevelsen opgøres årligt pr. 1. oktober. For nye kæder med virksomheder omfattet af frekvensbaseret basiskontrol, fastlægges det samlede antal frekvensbaserede basiskontroller for den resterende del af kalenderåret på det tidspunkt, hvor kæden bliver omfattet af kædekontrollen.
Stk. 3. Nedsættelse af antal frekvensbaserede basiskontroller for det kommende år, jf. stk. 2, meddeles kædehovedkontoret senest den 15. november i det indeværende år.