BEK 536/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til friskoler og private grundskoler m.v.
BEK 536/2023 Art. 1
Fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, der ønsker statstilskud
Anmeldelse af en fri grundskole, der ønsker statstilskud, foretages ved at indsende følgende til Børne- og Undervisningsministeriet: 1) Et anmeldelsesskema med oplysning om de forhold, der er anført på skemaet. 2) Depositum på 30.000 kr., der indbetales i to rater på 20.000 kr. og 10.000 kr. 3) Skolens vedtagne vedtægt til godkendelse, jf. lovens § 5, stk. 1 og 3. 4) Et skema med oplysninger om de forhold, der er anført på skemaet, samt dokumentation for at skolens bygninger er godkendt af de stedlige bygnings- og brandmyndigheder til skole- og undervisningsformål. Skemaet skal være underskrevet af de tegningsberettigede efter skolens vedtægt.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved oprettelse af afdelinger, jf. § 5 b, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Stk. 3. Skemaerne, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 4, udfærdiges af Børne- og Undervisningsministeriet og findes på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk.