BEK 527/2023 · Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø på luftfartsområdet
BEK 527/2023 Art. 14
Særlige bestemmelser om enkelte påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø
Ved vurderingen af, om stor arbejdsmængde og tidspres indebærer en risiko for sikkerhed eller sundhed, skal især lægges vægt på forholdet mellem følgende elementer: 1) Omfanget af stor arbejdsmængde og tidspres, herunder den tidsmæssige udstrækning. 2) Karakteren af stor arbejdsmængde og tidspres. 3) Forebyggende tiltag, herunder de tiltag, der er nævnt i bilag 1.
Stk. 2. Derudover skal der ved vurderingen efter stk. 1 lægges vægt på, om andre påvirkninger i arbejdsmiljøet øger risikoen for sikkerhed eller sundhed ved stor arbejdsmængde og tidspres.