BEK 520/2023 Art. 1
Ifølge Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne og i henhold til Udmøntnings- og administrationsgrundlag for pulje til bedre trafiksikkerhed i 2023, 2024 og 2025 af maj 2022 er der afsat en pulje til medfinansiering af forbedringer af trafiksikkerheden på det kommunale vejnet. Denne bekendtgørelse fastlægger proceduren for ansøgning om og tildeling af tilskud med henblik på udmøntning af denne pulje.