BEK 510/2023 Art. 2
Følgende beføjelser i tekstanmærkning nr. 111 til § 15 på finansloven for finansåret 2023 delegeres fra ældreministeren til Social- og Boligstyrelsen: 1) Social- og Boligstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelse af bevilling, herunder ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og rapportering om tilskud samt tilsyn og kontrol, jf. tekstanmærkningens stk. 1, 1. pkt. 2) Social- og Boligstyrelsen bemyndiges til at træffe beslutning om ydelse af tilskud, meddelelse om tilskud, afslag på ansøgning om tilskud og genanvendelse af tilbagebetalte tilskud, jf. tekstanmærkningens stk. 1, 2. pkt. 3) Administrationen af tilskud henlægges til Social- og Boligstyrelsen, jf. tekstanmærkningens stk. 2, 1. pkt. Social- og Boligstyrelsen kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at påklage styrelsens afgørelser vedrørende tilskud, herunder regler om at styrelsens afgørelser vedrørende tilskud ikke kan indbringes for ministeren, jf. tekstanmærkningens stk. 2, 2. pkt.