Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 506/2023 · Bekendtgørelse om tilskud m.v. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v.

BEK 506/2023 Art. 11

Tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse bortset fra tidligere amtskommunale social- og sundhedsskoler, der er overgået til selveje pr. 1. januar 2007

In KraftAmtlicher Text

Tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) ydes inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet ydes som grundtilskud, tilskud til dækning af undervisningsudgifter (undervisningstaxameter), tilskud til dækning af udgifter til administration, ledelse og bygningsdrift (fællesudgiftstaxameter), tilskud til udgifter til erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer (bygningstaxametertilskud) og tilskud til dækning af udgifter til døgnelever (tillægstaxameter). Undervisningstaxameter, fællesudgiftstaxameter, bygningstaxameter og tillægstaxameter beregnes på grundlag af antallet af årselever og en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Grundtilskuddet udbetales kvartalsvist forud og fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. Undervisningstaxametret udbetales månedsvis forud på baggrund af et aktivitetsgrundlag fastsat af Børne- og Undervisningsministeriet og reguleres efterfølgende i forhold til den faktisk gennemførte aktivitet inden for den fastsatte bevillingsramme.

Stk. 4. Fællesudgiftstaxametret udbetales månedsvis forud og beregnes på baggrund af den faktisk afholdte aktivitet i grundlagsåret, jf. § 1, stk. 5, inden for den fastsatte bevillingsramme.

Stk. 5. Bygningstaxametret udbetales månedsvis forud og beregnes på baggrund af den faktisk afholdte aktivitet i grundlagsåret inden for den fastsatte bevillingsramme.

Stk. 6. Tillægstaxametret udbetales månedsvis forud på baggrund af et aktivitetsgrundlag fastsat af Børne- og Undervisningsministeriet og reguleres efterfølgende hvert kvartal i forhold til den faktisk gennemførte aktivitet inden for den fastsatte bevillingsramme.