Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 505/2023 · Bekendtgørelse om tilskud m.v. til institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

BEK 505/2023 Art. 5

Opgørelse af årselever m.v.

In KraftAmtlicher Text

Opgørelsen af antal årselever, jf. stk. 2, og kostårselever, jf. stk. 3, til brug for fastlæggelse af tilskud efter denne bekendtgørelse sker efter retningslinjerne, herunder for tælledage, tælleperioder og indberetninger, i AGV-instruksen.

Stk. 2. Ved en årselev forstås: 1) På uddannelsen til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen, bortset fra hf-enkeltfag og gymnasial supplering, en elev undervist ved institutionens foranstaltning i 200 dage på fuldtidsbasis. Tilsvarende gælder undervisning, hvortil der ydes tilskud efter § 33 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. 2) På hf-enkeltfag, gymnasial supplering, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne en elev undervist i 812,5 klokketimer. 3) På individuel kompetencevurdering en deltager kompetencevurderet i 812,5 klokketimer. 4) På brobygning og introduktionskurser en elev undervist ved institutionens foranstaltning i 200 dage på fuldtidsbasis.

Stk. 3. Ved en kostårselev forstås en elev, der efter bekendtgørelse om optagelse af kostelever og om elevbetaling for kostophold ved institutioner for uddannelsen til studentereksamen er optaget på en kostafdeling i 200 dage.