BEK 426/2023 · Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning
BEK 426/2023 Art. 93
Færdselstavler
C 52 med strækningsangivelse skal opsættes ved begge sider af kørebanen mindst 100 m før det sted, hvorfra forbuddet skal gælde.
Stk. 2. Tavlen skal gentages efter betydende vejkryds og mindst for hver 500 m.
Stk. 3. På motorveje og motortrafikveje med til- og frakørselsramper skal C 52 anvendes, hvor der indføres overhalingsforbud. Tavlen skal anvendes uden supplering med spærrelinje på kørebanen på den aktuelle vejstrækning, hvor overhaling er forbudt. Tavlen placeres efter følgende: 1) C 52 skal opsættes ca. 100 m før overhalingsforbuddets begyndelse med strækningsangivelse 100-X m eller uden strækningsangivelse. 2) Hvor det ikke er tydeligt for trafikanten, at forbuddet stadig er gældende, skal C 52 gentages, dog mindst for hver 4.000 m. 3) Tavlen skal opsættes ved venstre og højre side af kørebanen.
Stk. 4. Tavlen skal ud over det i stk. 3 nævnte opsættes højst 50 m efter tilkørselsrampens kilespids til motorvej eller motortrafikvej.