BEK 426/2023 · Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning
BEK 426/2023 Art. 428
Servicevejvisning til trafikalt begrundet terminalmål på motorveje samt kommercielle servicemål på motorveje
Der kan alene vejvises til særligt egnede overnatningsmål, jf. §§ 429-432, der: 1) ligger nærmere end 1,5 km fra motorvejen, 2) har åbent hele året og 3) kan tilbyde overnatning for individuelle rejsende, eller der kan anvise tilsvarende overnatning.
Stk. 2. Der må kun vejvises, hvis der tillige er en tilkørsel til motorvejen for trafik i den oprindelige færdselsretning.
Stk. 3. Der vejvises på selvstændige servicetavler.
Stk. 4. Der må ikke anvendes tekst i forbindelse med vejvisning til overnatningsmål.
Stk. 5. Køreafstanden måles fra midten af broen, hvor motorvejen skærer det øvrige vejnet, langs den aktuelle rute til indkørslen til overnatningsmålet.