BEK 426/2023 · Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning
BEK 426/2023 Art. 420
Servicevejvisning til trafikalt begrundet terminalmål på motorveje samt kommercielle servicemål på motorveje
På tavlerne I Vejvisning og Stedsangivelse på motorveje , J Vognbane- og orienteringstavler på motorveje og K Bekræftelses- og afstandstavler på motorveje må der kun anvendes følgende M Servicetavler , der angiver servicetavle om terminalmål: 1) M 9 Erhvervs- og containerhavn, 2) M 11 Færge, 3) M 12 Lufthavn, 4) M 13 Jernbanestation, 5) M 13,1 S-tog , 6) M 13,3 Letbane , 7) M 14 Busterminal, 8) M 15 Transportcenter, 9) M 16 Parker og rejs, jf. dog stk. 3, og 10) M 21 Førstehjælp.
Stk. 2. Der må kun vejvises til døgnåbne skadestuer, som kan yde førstehjælp.
Stk. 3. M 16 Parker og rejs må kun anvendes fra én og nærmeste motorvejsfrakørsel, når parkeringspladsen til terminalen ligger nærmere end 5 kilometer fra motorvejen, og der er tilstrækkelige parkeringspladser.