BEK 426/2023 · Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning
BEK 426/2023 Art. 387
Servicevejvisning på almindelige veje
Der kan anvendes servicetavle og tekst med virksomhedsnavn til kommercielle offentlige og private institutioner og virksomheder, når § 363 er opfyldt. Servicemålene er: 1) Almene institutioner og anlæg (hospitaler, skoler, sports-/idrætsanlæg og lignende). 2) Kulturelle institutioner (kulturhuse, forsamlingshuse, teatre og lignende). 3) Offentlige kontorer og servicefunktioner. 4) Industriområder. 5) Offentlige og private virksomheder.
Stk. 2. Der må kun vejvises med servicetavle M 21 Førstehjælp til døgnåbne skadestuer, som kan yde førstehjælp.