BEK 426/2023 · Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning
BEK 426/2023 Art. 358
Servicevejvisning på almindelige veje
Servicevejvisning har til formål at vejvise til ikke-geografiske mål.
Stk. 2. Servicevejvisninger omfatter trafikalt begrundet servicevejvisning, kommerciel servicevejvisning og informationstavler, jf. stk. 3 og 4.
Stk. 3. Servicevejvisning til trafikalt begrundet terminalmål er M 9 Erhvervs- og containerhavn, M 11 Færge, M 12 Lufthavn, M 13 Jernbanestation, M 13,1 S-tog, M 13,2 Metro, M 13,3 Letbane, M 14 Busterminal, M 15 Transportcenter og M 16 Parker og rejs.
Stk. 4. Servicevejvisning til kommercielle servicemål er attraktioner, seværdigheder, serviceanlæg, overnatningsmål, offentlige og private virksomheder og lignende.