BEK 426/2023 · Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning
BEK 426/2023 Art. 338
Geografisk vejvisning på motorveje (faste tavler)
Følgende tavler må ikke anvendes på vejvisningstavler: 1) A - Advarselstavler. 2) B - Vigepligtstavler. 3) C - Forbudstavler: C 11,1 Højresving forbudt til C 22,2 Motorcykel forbudt , C 24,1 Traktor og motorredskab forbudt til C 26,2 Fodgængere forbudt, C 51 Over- haling forbudt til C 62 Parkering forbudt og C 63 Parkering forbudt for cykel og lille knallert . 4) D - Påbudstavler. 5) E - Oplysningstavler, bortset fra E 42 Motorvej , E 22,1 Anbefalet rute for lastbiler og E 22,2 Anbefalet rute for køretøjer med farligt gods .
Stk. 2. Såfremt der på en vejstrækning er begrænsninger vedrørende vægt eller dimension, og trafikanten ikke kan undgå disse, hvis vejvisningstavlernes anvisning følges, kan forbudstavlerne C 31 Totalvægt til C 43 Køretøjslængde anvendes på vejvisningstavlerne I 11 Frakørselsvejviser 0-m tavle til I 18 1500 m frakørselstavle i motorvejskryds samt vognbane- og orienteringstavlerne J 11 Anviste vognbaner til J 13 Diagramorienteringstavle for motorveje .
Stk. 3. På vejvisningstavler ved terminaler og grænseovergange kan følgende tavler anvendes: 1) C 23,1 Lastbil forbudt . 2) C 23,2 Bus forbudt . 3) C 23,3 Kørsel med farligt gods forbudt . 4) C 92 Passage uden stop forbudt . 5) E 22,1 Anbefalet rute for lastbiler . 6) E 22,2 Anbefalet rute for køretøjer med farligt gods .