Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 426/2023 · Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning

BEK 426/2023 Art. 301

Geografisk vejvisning på almindelige veje

In KraftAmtlicher Text

På tabelvejvisere skal vejvisningsmålene for hver vej placeres på hver sin deltavle. Vejvisning, der forudsætter kørsel ad motorvej, skal placeres på en særskilt deltavle med grøn bundfarve.

Stk. 2. Deltavlen med vejvisning ligeud skal placeres øverst, og kørselsretningen vises ved en lodret, opadrettet pil til venstre i tavlen.

Stk. 3. Deltavlen med vejvisning til venstre skal placeres derunder, og svingningen vises ved en vandret pil til venstre i tavlen.

Stk. 4. Deltavlen med vejvisning til højre skal placeres nederst, og svingningen vises ved en vandret pil til højre i tavlen.

Stk. 5. Øvrige deltavler samt deltavler med midlertidig vejvisning anbringes sammen med anden vejvisning i samme retning.

Stk. 6. Inden for hver vejvisningsretning opsættes eventuel vejvisning til motorveje øverst, dernæst følger anden geografisk vejvisning og derefter servicevejvisning. Henvisende punkteret ramme skal opsættes under fuldt optrukken ramme.

Stk. 7. På tabelvejvisere kan servicetavle for terminalmål anvendes, dog kan M 15 Transportcenter suppleres med teksten »Transportcenter«.

Stk. 8. På tabelvejvisere kan servicetavle for kommercielle mål anvendes med eller uden tekst, jf. dog § 363.